Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole

En skolefest, der bliver udsolgt år efter år. I Lyngby-Taarbæk har vi skabt en fast succes for 7. og 8. klasse med plads til både dans, aktiviteter og fællesskab. Festen er blevet en tilbagevendende del af ungdomsskolens kalender, og år efter år er interessen blandt eleverne stor.

Kunde

Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole

Koncept

Skolefest

Deltagere

300

År

2022-2026

Hvordan udfolder eventet sig?

Forespørgsel

Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole har en lille administration med en leder, en viceleder og en sekretær på deltid. Derfor havde de ikke hænder nok til selv at løfte en stor skolefest.

 

Samtidig ønskede de en fest, hvor de unge kunne være med på flere måder end bare at danse. Festen skulle være en tryg ramme for 7. og 8. klasse, hvor de kunne føle sig godt tilpas og være med på deres egne præmisser.

UngEvent løsning

Festen blev holdt på en skolen, hvor både gymnastiksal og koncertsal blev taget i brug. Vi lagde en plan for rummene, så der var plads til diskotek, aktiviteter og pauser. Koncertsalen blev til diskotek, mens et andet rum blev indrettet til aktiviteter. Vi stod for DJ, lyd og lys og havde vores EventHeroes med til at sætte det hele op og afvikle festen.

 

Aktiviteterne gav de unge flere måder at være med på. I aktivitetsrummet kunne de spille, konkurrere eller prøve noget nyt, mens loungeområdet gav plads til at hænge ud med vennerne. På den måde var der også noget at lave, når man havde brug for en pause fra dansegulvet.

 

Og det har vist sig at fungere. Festen bliver udsolgt år efter år, og nogle år er alle pladser snuppet, allerede inden vores skolebesøg er slut. Flere gange er kapaciteten derfor blevet udvidet på grund af den store interesse.

 

Sådan ser det ud på SoMe