UngEvent tilbyder et komplet street forløb til de unge i jeres ungdomsskole. Vi kalder det STREET ASSIST og det rummer både skate og street basket. Street Assist er et lærings- og kulturforløb, hvor vi kombinerer teoretisk undervisning med underholdning, oplevelser og et stærkt fælleskab! Forløbet indebærer både læring om street miljøet, om at tage ansvar og bidrage til at et sundt miljø, samt at dygtiggøre den enkelte deltager indenfor sin aktivitet. Deltagerne vælger selv aktiviteten.
Formålet er at skabe de bedste unge street ambassadør, som kan bidrage til et sundt og aktivt lokalt street miljø. En god street ambassadør er engageret, passioneret og nørdet indenfor sin aktivitet og har respekt for aktiviteten, udstyret og faciliteterne. Disse unge skal være med til at inspirere andre unge, igangsætte aktiviteter og lære fra sig – så vi skaber UNG til UNG relationer!
Street Assist er målrettet unge drenge og piger i alderen 13-18 år, der brænder for gadeidræt! Det er både for den øvede som er på asfalten hver dag – og for nybegynderen som ønsker at lære det og blive en del af miljøet. Street Assist er opdelt i niveauer og gadeidræts aktiviteter – så der er plads til alle!